| 
Fakta
Rundvisning og arrangementer Zoo tilbyder rundvisninger, kurser, børnefødselsdage m.m.
Skoletjeneste Zoo har undervisningstilbud til alle klassetrin.
 Zoologisk Have er medlem af Mærkeordningen for Tilgængelighed.
| Zoologisk Have – en femstjernet turistattraktion
Byens oase
Der er sket meget, siden Zoologisk Have åbnede i 1859 på et ganske lille areal nær den nuværende indgang. I dag udgør havens 11 hektar en spændende oase midt i København – fyldt med 3.300 dyr fordelt på 250 forskellige arter.
Geder og gode grin
Det er oplagt at tage hele familien med på tur i Zoologisk Have. Gå på udkig i tropezoo, få et godt grin med chimpanserne eller følg fodringen af havens rovdyr. Børnene kan slippes løs med gederne i Børnezoo, mens de voksne nyder Havens helt særlige stemning.
Nye boliger til dyrene
Fornyelse og dyrevelfærd er nøgleord for arbejdet i Zoologisk Have. I de senere år har giraffer, sabelantiloper, sæler, ørkenlos, kæmpeskildpadder og tasmanske pungdjævle fået nye anlæg, og der er bygget ny voliere til den røde ibis, stylteløberne og en række afrikanske fugle.
Savanne med flodhestehus
Et stort projekt i moderniseringen af Zoologisk Have er det nye savanneanlæg, hvor tre sydafrikanske næsehorn flyttede ind i sommeren 2006. Havens afrikanske anlæg lægges sammen til én stor savanne, hvor gnuer, giraffer, blisbukke, zebraer og strudse kan flytte ind. Flodhesten vender også tilbage til Zoo, og man får mulighed for at opleve de fascinerende dyr under vand i det nye flodhestehus i savannens sydøstlige hjørne.
Det nye elefanthus
Et andet særligt byggeprojekt er Zoos nye elefanthus, der er tegnet af den verdensberømte britiske arkitekt Norman Foster. Huset åbnede i juni 2008, og de nye omgivelser er en stor succes for både elefanter og besøgende.
Hver dag kan man opleve fodring og træning af dyrene i Zoologisk Have – se dagens program på www.zoo.dk.
Læs mere på MiK
Læs mere om løven i Zoologisk Have.
Bliv klog på arkitekturen i det nye elefanthus i Zoologisk Have.
Find flere dyr på Øresundsakvariet.
| |