Tilbage til forsiden NyhedsbrevKontaktSitemapEnglishSøg
Tilbage til forsiden
Tilbage til forsiden MuseumsguidenFokusTip til en tur


Mellemkrigstur > Sædelighedskriminalitet Tilbage til turen print

Sædelighedskriminalitet

FAKTA
Wilumsen

Den seksuelle frigørelses skyggesider

Der er i 1920’erne flere eksempler på den seksuelle frigørelses dunkle skyggesider. Her var en graviditet udenfor ægteskabet omgærdet med skyld og skam, og fattigdom kunne gøre det umuligt at tage sig af ekstra børn. Samtidig var præventionen og præventionsoplysningen så sparsom, at graviditeter var svære at undgå. Resultatet blev desperate mødre og kimen til mellemkrigstidendens mest gruopvækkende forbrydelser. I denne tid lukrerede folk som Dagmar Overbye og Poul Nordentoft økonomisk på andres ulykke. Overbye annoncerede med at være plejemor, men i stedet kvalte og brændte hun de børn, hun fik i sin varetægt. Nordentoft udførte illegale aborter, for økonomisk vindings skyld, hvoraf to medførte døden for den gravide.

Beviser der forsvinder

I den mere lette ende af sædelighedsbetonede kriminalitet finder vi onani-attrapper som Den Kolde Jomfru, film og erotiske billeder. Fotografen Mary Willumsen tog billeder af kvinder på badeanstalter til kvinderne selv, og solgte dem derpå videre til kiosker i byen. Willumsen blev dog aldrig dømt for salget, da folk dækkede for hende. I mange sager fra denne tid står bevismaterialerne beskrevet i sagsakterne, men selve materialerne er sjovt nok forsvundet. De beviser der overlevede, samt eksempler på datiden ”spankningsudstyr”, findes blandt andet på Politihistorisk Museum.

Læs mere om sædelighedsovertrædelser: Pornografiloven og Den Kolde Jomfru.

Se mere om graviditet og fødsler gennem historien på Medicinsk Museion.