Fra hospital til moderne museum
Kunstindustrimuseet har siden 1926 haft til huse i en af Københavns fineste rokokobygninger, det tidligere Kongelige Frederiks Hospital fra 1752. I begyndelsen af 1920’erne blev bygningen istandsat og nyindrettet til museumsformål af arkitekterne Ivar Bentsen og Kaare Klint. Kunstindustrimuseet bugner med hovedværker inden for mellemkrigstidens design fx PH-lampen og Safari-stolen. Hovedværker der blev starten på den skelsættende design bølge, der i 1950'erne blev kendt som Danish Modern.
Storbyreklamer
En interessant detalje på Kunstindustrimuseet, er den ekstensive plakatsamling museet er i besiddelse af. Danske og internationale plakater fra 1920'erne og 1930'erne er rigt repræsenteret i museets permanente udstilling. Disse plakater udgjorde et boom af modernistiske billeder, designet af et hidtil uset antal af nye storbybaserede reklame- og plakattegnere. Stilistisk strakte plakaterne sig fra symbolisme og skønvirke omkring 1900 over saglig reklameæstetik til art déco og nye tendenser i 1930’erne. Blandt de mest fremtrædende af disse årtiers plakatdesignerne var blandt andet J. F. Willumsen, Valdemar Andersen, Thor Bøgelund, Sven Henriksen, Sven Brasch, Ib Andersen, Arne Ungermann, Aage Sikker Hansen og Aage Rasmussen.
Besøg Kunstindustrimuseet.
Læs mere om plakatkunst på Teatermuseet.
Se revyplakater gennem tiderne på Revymuseet.
|