Det foreningsbaserede fællesskab
I perioden 1880 til 1950 voksede byerne hastigt. Befolkningen i byerne var en blanding af bønder, håndværkere, arbejdere og forretningsfolk. Det helt specielle ved perioden var at de selskabelige og forretningsmæssige initiativer, alle var foreningsbasserede. Fra andelsmejerier til gymnastikforeninger. Det ændrede dagliglivet for landbefolkningen, og gamle fællesskaber blev erstattet af nye.
Fra hestesko til maskinfabrik
På Frilandsmuseet er smede- og maskinværkstedet fra Rynkeby på Fyn genopført i andelsbyen. Arbejdet i de lokale smedjer på landet undergik en gevaldig udvikling i starten af 1900-tallet. Fra at have hesteskoning som primær indtægtskilde, blev mekanikerarbejder på traktorer og andre landbrugsmaskiner det nye levebrød. VVS-arbejde blev også en del af arbejdet på Smede- og maskinværkstedet i takt med, at befolkningen blev til forbrugerne fik behov om badeværelser
Stationen som byens livsnerve
I forbindelse med opførslen af Københavns Metro måtte Øresundsvejs Station, som lå på den private Amagerbane, rives ned. Frilandsmuseet overtog bygningen, som eksempel på de stationer, der landet over fungerede som livsnerve for de nye andelsbyer. Via stationen kunne små og store firmaer få fragtet råvarer til døren og sendt færdige produkter ud i landet. Derfor var det typisk omkring stationerne, at de nye andelsbyer voksede frem
Læs mere om Frilandsmuseet.
Se mere om industrialiseringen i Danmark på Industrimuseet Frederiks Værk.
Se mere om livet i industrisamfundet på Arbejdermuseet. |