Tilbage til forsiden NyhedsbrevKontaktSitemapEnglishSøg
Tilbage til forsiden
Tilbage til forsiden MuseumsguidenFokusTip til en tur


København 1807 > Rundetaarn Tilbage til turen print

Rundetaarn

KRAKS KORT
FAKTA
Udsnit af farvelagt tegning af C.W. Eckersberg. Copyright Frederiksborg Slot

Rundetaarn slap

Rundetaarn overlevede bombardementet i 1807. Måske fordi man havde forberedt sig godt. 90 år tidligere var det nemlig gået grueligt galt. Ved Københavns brand 1728 gik der ild i Københavns Universitetsbibliotek, på loftet af Trinitatis Kirke. Loftet brast og afleverede det samlede universitetsbibliotek til ildhavet, hvor det forsvandt. Meget store kulturskatte brændte op. Selve Rundetaarn slap nogenlunde uskadt, men observatoriet på toppen brændte ned.

Store forberedelser

Med dette i erindring, søgte man i de første dage af september 1807 at afværge en gentagelse. De mest sjældne og værdifulde astronomiske instrumenter blev bragt i sikkerhed i rummet nederst i tårnet, og biblioteket samlede de mest kostbare bøger og dokumenter, for hurtigt at kunne bringe dem i sikkerhed i Rundetaarns hule cylinder. Samtidig blev et brandkorps indkaldt til at bekæmpe eventuelle brande.


Ramt - men ikke ødelagt

Bomberester fundet på toppen af Rundetaarn efter bombardementet i 1807.Da bombardementet begyndte, blev tårnet hurtigt fyldt med mennesker fra de omkringliggende huse. Rundetaarn og Trinitatis Kirke blev ramt flere gange, men store ødelæggelser skete der ikke. Efterfølgende blev der fundet bomberester på toppen af tårnet, og man kan til tider opleve dem i Rundetaarns udstillinger.

Tappert forsvar

Ildebrande fra husene i nabolaget nåede heller ikke at brede sig til Rundetaarn. På et stik efter en tegning af Eckersberg ses bomber og raketter regne ned over byen, og man ser Vor Frue Kirke blive ramt og antændt. Takket være det modige brandkorps lykkedes det at holde ilden væk. Et af dets medlemmer var i øvrigt Knud Lyne Rahbek fra Bakkehuset.

 

Defensor Pacis - Fredens forsvarerFredens forsvarer

Et enkelt minde fra bombenatten er bevaret. En bombe faldt i bibliotekets bogsamling, og et hjørne af en bog blev revet af. Bogens titel er Defensor Pacis fredens forsvarer, og findes i dag i Det Kongelige Biblioteks samling.
Om historien er helt sand er usikker, men den er i hvert fald god. Se nærmere på Defensor Pacis.

Læs mere på MiK


Få hele historien bag Københavns bombardement i 1807.

Københavns Bymuseum fortæller om bekæmpelsen af de mange brande.