Effekter fra krigen
På Orlogsmuseet har du mulighed for at se rigtig mange af de krigseffekter, som blev brugt i krigen mod englænderne. Oplev hvordan danskerne kæmpede før, under og efter 1807, og få en fornemmelse for måden man førte krig på.
 Brandraketter
Det måske mest berømte våben fra det engelske bombardement, var brandraketterne af den såkaldte Congrevske type. Oberst William Congreve havde fået ideen til sin raket i Kina, og han havde allerede afprøvet den i Indien. Nu var det Københavns tur.
Brandpilen
Brandpilen som ratterne blev kaldt, fløj afsted som en nytårsraket, og med sine modhager satte den sig fast i sit mål. Her antændte den brande, der ofte var utroligt svære at slukke. Den Congreveske raket blev specielt berømt, da Vor Frue Kirke blev ramt af en og senere nedbrændte. Efterfølgende opfattede københavnerne William Congreve som massermorder og krigsforbryder. To af hans raketter ligger i dag på Orlogsmuseet.
Kanonbådskrigen
Da englænderne sejlede væk med den danske flåde efter bombardementet, måtte man tænke nyt i forhold til at have en flåde. Der var ikke træer nok i landet til at bygge de store orlogsskibe, og svaret blev kanonbådskrigen. Kanonbådene var enkle at bygge og krævede ikke meget træ, og inden krigen var ovre, var der bygget 226 kanonbåde i det dansk-norske rige.
 
Ulvekobler
Flokke af små kanonbåde, bemandet med op til 64 mænd ved årene og en eller to kanoner, angreb engelske krigs- og handelsskibe, der var fanget af vindstille vejr i de indre danske farvande. Som ulvekobler angreb bådene de langt større modstandere. Det var en farlig, men effektiv strategi. Du kan se modeller af bådene på Orlogsmuseet. På Holmen ligger de gamle Kanonbådeskure, hvor bådene blev opbevaret, når de ikke var på togt.
Læs mere på MiK
Få mere baggrundsviden om Københavns bombardement.
Læs mere om Orlogsmuseet.
Se kanonkugler fra bombardementet på Københavns Bymuseum.
|