Mytologisk te
Teens oprindelse fortaber sig i Kinas mytologiske verden. Det fortælles, at Cheng Nong, en af Kinas tidligste mytologiske herskere, opdagede teen ved et tilfælde. Han sad under et træ og kogte vand, da et blad faldt ned i hans kop. Han kunne både lide smagen og virkningen, og teen var født. Teen blev i Kina drukket som et led i en sund levevis og som middel til et langt liv.
Tehandel
Et kinesisk ordsprog siger ”Hellere tre dage uden mad end en dag uden te”. Hollænderne indførte som de første te i Vesteuropa. I begyndelsen blev den alene brugt som medicin, men snart lærte også raske mennesker at sætte pris på smagen. I de europæiske storbyer voksede tehuse op, og tedrikning blev så populær, at teen kom til at udgøre størstedelen af lasten i de skibe, der sejlede fra Kina.
Østerlansk Thehus
Østerlandsk Thehus blev grundlagt af en marinesoldat, der havde deltaget i den engelske dronning Victorias 50 års jubilæum i år 1887. Det engelske admiralitet havde budt på en te, der gjorde så stort et indtryk på menig Søren Wilhelm Jacobsen, at han tog opskriften på blandingen med hjem til København. Her grundlagde han Østerlandsk Thehus, hvor den specielle "Admiralitetsthe" stadig er en af husets blandinger.
Læs mere om Østerlandsk Thehus.
Drik en kop te og nyd udsigten til hele havnefronten fra DAC | Café eller fra Café Øjeblikket i Den Sorte Diamant.
|