Fra Barok til Romantik
Den barokke have kendes på sine stive former, symmetri samt terrasser. Terrasserne foran slottet med lindetræerne kan man stadig se i dag, men resten af haven har skiftet fuldstændigt udtryk. Ved omlægningen fra barok til romantisk stil blev Det Kinesiske Lysthus opført og slyngede stier, kanalerne, de små øer og den tætte bevoksning satte præg på parken.
Frederiksbergs Haves planteliv er et besøg værd. Ved hovedindgangen til haven kan man for eksempel nyde det smukke syn af løgplænen med krokus, skilla og påskeliljer hvert forår.
Kongelig gunst
Det var Frederik 4. (1699-1730), der lod Frederiksberg Slot opføre, men det blev Frederik 6. (1808-1839), som kom til at opholde sig mest på slottet. Han brugte haven til lange ture med familien, og københavnerne kunne se ham sejle i gondol rundt på kanalerne i sin admiraluniform. Frederiksberg Have og den tilstødende Søndermarken havde dog ikke åbent for alle på dette tidspunkt. Der stod en vagt ved havens eneste indgang ved Runddelen, og hans job var at afvise matroser, hunde, samt folk, der var fattigt klædt eller bar på store byrder.
Først i 1852 blev der åbnet helt op for offentligheden, men dermed forsvandt også kongefamiliens interesse for stedet. I 1869 blev slottet derfor overladt til Hærens Officersskole, der stadig holder til i bygningen.
Læs mere på MiK
Læs videre om Kongens vandfald og familiehaverne i Frederiksberg Have.
Hvis du trænger til et godt grin, er Revymuseet kun en kort gåtur væk.
Foto: Finn Christoffersen
|