| På tur i det grønne
Vil man opleve kunst, er det ikke altid nødvendigt at gå ind på et museum. Mange museer har smukke haver, som man kan gå på opdagelse i, og museerne i København og omegn er ingen undtagelse. De mest kendte haver blev opført i forbindelse med de københavnske slotte. De var oprindelig forbeholdt kongen og blev opført og omlagt efter nyeste mode. Siden er disse oaser åbne for offentligheden, og de kan besøges ganske gratis. I havernes buske og blomster er mange spændende historier gemt om havekunstens udvikling, men også om de mennesker der opførte haverne.
Det er ikke kun konger og dronningers haver, der indbyder til besøg. I Esrum kan man opleve en klosterhave med middelalderens lægeurter, og i Ballerup og på Frilandsmuseet er en gåtur i en gammel bondehave en oplagt idé – eller hvad med en tur i Botanisk Have, hvor eksotiske planter står side om side? Alle disse steder udgør en vigtig del af havekunstens historie.
 | | | | | Esrum Klosters have |  | | | | I det smukke nordsjællandske landskab med skove og søer findes en ægte middelalderlig klosterhave. Den dukkede frem, da Esrum Kloster blev restaureret, og i dag er den ført tilbage til sin oprindelige form. | | |
| | Kongens Have |  | | | | Kongens Have har undergået mange forvandlinger. Den startede som nyttehave, blev siden trimmet efter fransk forbillede og fungerede også en tid som eksercerplads, indtil den antog den form, vi kender i dag. Den velbesøgte have er i dag et naturligt bindeled og diagonal genvej mellem brokvarterene og city for københavnerne. | | |
| | Frederiksborg Slotshave |  | | | | Haveanlæggene ved Frederiksborg Slot byder på en helt unik oplevelse. Med den skiftende mode i havekunst blev de kongelige haver almindeligvis omlagt, så de levede op til europæisk standart. Men det usædvanlige ved haveanlæggene på Frederiksborg er, at de regerende konger ikke omlagde, men i stedet anlagde nye haver, når moden skiftede. Derved er der bevaret områder fra både renæssancen, barokken og romantikken, som i sin grundform aldrig har ændret sig. Således kan man i dag i en og samme have opleve hele den danske havekultur udfolde sig. | | |
| | Frederiksberg Have |  | | | | Det var Frederik 4., der lod Frederiksberg Slot med have opføre i fra 1699 til 1703. Frederiksberg Have blev moderigtigt anlagt efter fransk barokstil inspireret af kongens rejser til Italien og Frankrig. Men moden skiftede, og i slutningen af 1700-tallet blev haven omlagt i engelsk romantisk landskabsstil. Derved opstod det udtryk, som den dag i dag kan opleves i Frederiksberg Have. | | |
| | Søndermarken |  | | | | Efter anlæggelsen af Frederiksberg Have, gik man i gang med Søndermarken, der ligger ved siden af. På dette tidspunkt var Søndermarken blot en græsmark, men hurtigt blev den til en fransk symmetrisk paradehave efter tidens mode. Resterne af den oprindelige barokke havekunst kan stadig ses i de tre lange lige alléer, der som en gåsefod stråler ud fra slottets indgangsside. | | |
| | Haverne på Frilandsmuseet |  | | | | Et besøg på Frilandsmuseet giver et fantastisk indblik i hele det gamle danske riges landlige byggeskik. Fra herregården til det åbne jyske hedelandskab, industrialiseringen af landbruget, det færøske bygdetun samt gårde fra Skånelandene. Også omgivelserne er med, og man kan således nyde blomstrende bede, skyggefulde abildgårde og fine urtehaver – ofte med planter og træer af gamle sorter. | | |
| | Museumshaven i Ballerup |  | | | | Har man lyst til at komme lidt uden for byen, er Ballerup Museum et glimrende bud på en udflugt. Selve museet består af flere gårde og huse, hvoraf de ældste gårde stammer fra slutningen af 1700-tallet. Ved Ballerup Museum finder man museumshaven fra slutningen af 1800-tallet, der fremstår som en tidstypisk bondehave. | | |
| | Botanisk Have |  | | | | Er man til palmer og arktiske planter, er en tur i Botanisk Have sagen. Havens væksthuse byder på en mangfoldighed af orkidéer, kaktus, insektædende planter og meget mere. Man kan også se det store palmehuskompleks med tropiske og subtropiske planter som for eksempel ananas og kokus. Palmehuset er 16 meter højt og udstyret med vindeltrapper, så man kan se palmerne ovenfra. På friland er det muligt at se arktiske og alpine bjergplanter, flerårige urter og meget andet. | | |
| | |
|