Spis på museer i KøbenhavnDer er oplevelser for smagsløgene på museerne i København og omegn Et museumsbesøg kan også være en oplevelse for smagsløgene. Museerne i København og omegn har cafeer og restauranter, der inviterer dig indenfor til ganske særlige madoplevelser.
Her får du en genvej til udvalgte museer med mad på menuen:
Det Nordatlantiske køkken

Nordiske råvarer tilberedes på bedste vis i Restaurant Noma gourmetkøkkenet på Nordatlantens Brygge.
Læs mere om Restaurant Noma.
Dansk og international gastronomi
Nyd retter fra det danske køkken og eksotiske indslag fra varmere himmelstrøg på Restaurant Julian på Nationalmuseet.
Læs mere om Restaurant Julian.
Du kan også få dansk mad af international kvalitet på Bastionen+Løven i Lille Mølle.
Læs mere om Bastionen+Løven.
På Carlsberg Visitors Centre spiller det gode danske øl og lækre nordiske råvarer sammen i skøn forening i Bar Jacobsen. Her er øl både i glasset og på tallerkenen.
Læs mere om Bar Jacobsen.
Lige ved Brede Værk finder du Brede Spisehus med raffineret og velsmagende mad i historiske omgivelser.
Læs mere om Brede Spisehus.
Mad med udsigt
I Søren K på Det Kongelige Bibliotek spiser du næsten dit måltid på kanten af Københavns kanal.
Læs mere om Søren K.
Café Hovedtelegrafen på Post & Tele Museum ligger på toppen af museet – hvor der er udsigt over byens tage.
Læs mere om Café Hovedtelegrafen.
På Dansk Arkitektur Center kan du spise frokost med udsigt til hele havnefronten fra DAC | Café.
Læs mere om DAC | Café.
På Kronborg Slot kan du nyde et lækkert gourmetmåltid på Café Kronen eller en svalende is på Café Brohuset – begge steder med udsigt til det smukke, historiske slot.
Læs mere om Café Kronen og Café Brohuset.
Idylliske omgivelser
Økologiske retter og specialiteter fra små gårdmejerier serveres på traktørstedet Store Peders Hus ved Ballerup Museum.
Læs mere om Store Peders Hus.
På Dragør Havn serveres god mad og en særlig stemning i Pakhuset ved Dragør Museum.
Læs mere om Pakhuset.
Spis frokost på Spisestedet Leonora i grønne omgivelser med udsigt til eventyrslottet Frederiksborg Slot.
Læs mere om Spisestedet Leonora.
Efter et besøg på Ordrupgaard kan du nyde en varm kop kaffe eller en lækker frokost på Café Ordrupgaard.
Læs mere om Café Ordrupgaard.
Nyd en let frokost og kager fra eget konditori i den smukke Vinterhave på Ny Carlsberg Glyptotek.
Læs mere om Café Glyptoteket.
Historisk mad
Arbejdermuseets Cafe & Ølhalle ligner sig selv – som cafeen så ud i 1892. Der er også historiske retter på menukortet.
Læs mere om Cafe og Ølhalle.
I Broder Rus' Kælder på Esrum Kloster kan du nyde en stemningsfuld middelalderfrokost og smage en klosterøl.
Læs mere om Broder Rus' Kælder.
Spisehuset Folkestuen på Flynderupgårds Museet byder på jævne danske retter fra 1920erne. Nyd for eksempel grød, fedtemadder og hjemmebagt kringle.
Læs mere om Spisehuset Folkestuen.
Kunst på cafeerne
Café Republic på Statens Museum for Kunst er indrettet med det nyeste indenfor dansk designmøbler og udsmykket med kunst fra skiftende kunstnere.
Læs mere om Café Republic.
Der er møbler af Hans J. Wegner og Poul Kjærholm i cafeen på Kunstindustrimuseet.
Læs mere om caféen.
Mad under åben himmel
Bag Frihedsmuseet finder du Café Sommerhuset, hvor du kan nyde et glas økologisk vin eller en gammeldags is i grønne omgivelser.
Læs mere om Café Sommerhuset.
Mad i lækre omgivelser
Spis frokost i lækre omgivelser af lyst fyrretræ på Café Sneppen på Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum.
Læs mere om Café Sneppen.
Hjemmebag og hygge
På museumscafeen på Greve Museum kan du nyde hjemmebagte boller og lette frokostanretninger.
Læs mere om museumscaféen.
Hvis du selv vil lave maden
Hvis du selv har lyst til at eksperimentere med retter fra de historiske køkken, lad dig inspirere af opskrifter fra de historiske museer.
Er du interesseret i køkkenhistorie, køkkenteknologi og design - så se mere om historiske køkkener.
Har du lyst til at holde picnic i det grønne? Få inspiration til hvor turen skal gå hen i oversigten over museernes historiske haver.

|