Tilbage til forsiden NyhedsbrevKontaktSitemapEnglishSøg
Tilbage til forsiden
Tilbage til forsiden MuseumsguidenFokusTip til en tur



En forhistorisk mand på Geologisk Museum

Peking-mennesket ved ilden. Geologisk Museum



Peking-mennesket ved ilden

Geologisk Museum viser en Peking-mand


Drageknoglehulen

En stor kalkstenshule ved landsbyen Zhoukoudian omkring 40 km sydvest for Peking blev af de lokale kaldt for Drageknoglehulen, fordi den var fuld af ”drageknogler”. I virkeligheden var der tale om pattedyrknogler, der var blevet efterladt af de mennesker, som boede i hulen for mere end 250.000 år siden.

Originalerne gik tabt under krigen

De første spor efter mennesker fandt man i 1920’erne, dels i form af tænder og underkæber fra menneskene selv, dels i form af primitive redskaber, som de havde benyttet. Det første hele kranium blev fundet af den kinesiske forsker W.C. Pei i 1929, og i årene efter blev talrige knoglerester bragt for dagen. Men alle forsvandt ved japanernes erobring af Kina i anden verdenskrig, så kun fordi den amerikanske antropolog Weidenreich havde afstøbt hele materialet, er der stadig noget at se på. Efter krigen er der kun fundet en enkelt stump af et kranium.


Peking-menneskene

Knoglerne viser, at menneskene i hulen var forskellige fra nutidens Homo sapiens (”det vidende menneske”) og tilhørte arten Homo erectus (”det opretgående menneske”). Populært kaldes de for Peking-menneskene, og de første tænder blev beskrevet som Sinanthropus pekinensis (”Kina-mennesket fra Peking”).

Stegt over ild?

Peking-menneskene har tilsyneladende behersket ilden og brugt den både som varmekilde og ved tilberedning af kosten. Dog er der for nylig forskere, der har sået tvivl om, hvorvidt der virkelig er fundet aske og knogler med brændte skorper. Dyreknoglerne viser i øvrigt, at egnen på den tid blandt andet husede sabelkat, hyæne, bjørn, bøffel, næsehorn og hest. De fleste af dyrene er vel blevet nedlagt som jagtbytte og  slæbt hjem til hulen.

En blandet kost

Man har også samlet spiselige planter og frugter. Blandt andet er der fundet skaller fra en kirsebæragtig frugt fra det elmelignende nældetræ. Klimaet var i øvrigt køligere end i dag. Egnens vigtigste større vækster var fyr og gran samt birk, der har dannet spredt krat eller skov i et landskab domineret af græsbevoksning.

Læs mere på MiK


Læs mere om Geologisk museum her.

Læs mere om andre udvalgte genstande fra
Geologisk museum her.