|

Inv.nr. 3154. Olie på lærred. 92,0 x 83,0 cm 1873

Udsnit
|
Scene fra Christian 7.s hof 1772På besøg hos Struensee på Den Hirschsprungske Samling Vild med 1600-tallet
Kristian Zahrtmann (1843-1917) var en ener i dansk kunst. Stilmæssigt kan han placeres i den europæiske historicisme, og han var først og fremmest optaget af emner fra 1600-tallets danmarkshistorie, ikke mindst Leonora Christinas skæbne.
Hos Struensee og co.
Zahrtmann lod sig dog også inspirere af senere perioder, som det ses i "Scene fra Christian VIIs hof 1772". Her afdækkes det depraverede hofliv under geheimekabinetsminister Struensee, der var den sindssyge konges rådgiver og tillige dronning Caroline Mathildes elsker.
Psykologiske spændinger
I denne tilsyneladende så fredelige hverdagsscene fordriver dronningen og Struensee tiden med et spil skak, mens kongen driller en papegøje, det traditionelle symbol på vellyst og frivolitet. Hofdamen følger årvågent med i hvert træk i spillet og holder samtidig øje med de blikke og bevægelser, der i glimt afslører de psykologiske spændinger under overfladen.
Nyrokoko
Zahrtmann har med rigdommen af silkestoffer, guld og kniplinger fremtryllet et overdådigt sceneri fra 1700-tallet. Dette er helt i tråd med 1870'ernes fornyede interesse for de historiske stilarter, hvor blandt andet nyrokokoen kom på mode.
Læs mere på MiK
Læs mere om Den Hirschsprungske Samling her.
Find flere udvalgte værker på Den Hirschsprungske Samling her.
Teatermuseet fortæller om Struensees tilfangetagelse. Læs mere her.
Historien slutter blodigt. Nationalmuseet præsenterer øksen, der henrettede Struensee her.
På Medicinsk Museion findes en af Struensees tænder. Læs mere her.
Der er også historiemalerier på Frederiksborg Slot. Find et af dem her.
Læs mere om Kristian Zahrtmann her.
| |