| Installation og SkulpturEt yndet medie i samtidskunsten
Samtidskunstens skulptur
Installationen kan på mange måder ses i forlængelse af skulpturen. Man kan kalde installationen for samtidskunstens skulptur, og samtidig er det et konkret eksempel på den udvidelse af kunstbegrebet, som kunstverdenen har været vidne til i løbet af de sidste 100 år. Installationen kan betragtes som et kunstværk udformet som et tredimensionelt miljø, skabt med henblik på at inddrage, omslutte og ikke mindst aktiverer beskueren i en mangfoldig stimulering af beskueren - syn, hørelse, berøring og undertiden også lugtesansen. Kunstformen opstod i løbet af 1960'erne i forlængelse af ønsket om at inddrage beskueren. Installationsmiljøet er ofte konstrueret med henblik på at tvinge beskueren til at deltage aktivt - også i fom af leg og happenings.
Tankevirksomhed
Installationen er et yndet medium i samtidskunst, netop fordi det her er muligt, at tage udgangspunkt i samtale, dialog og kroppen. Problematikken eller udfordringen i installationen er, at budskabet og formålet med værket ikke er givet på forhånd. Det kræver beskuerenes aktive medvirken og tankevirksomhed. Rammen - man kender fra mere traditonelle medier - er forsvundet. Det stiller krav, som ikke alle beskuere tager til sig, hvilket er forståeligt, fordi værket ofte har referencer til hele kunsthistorien, og det har den almene beskuer ikke nødvendigvis. Men der er mange muligheder i installationer, som ikke kræver en kunsthistorisk baggrundsviden. Der er den umiddelbare oplevelse af værkets form og genstande, som altid appellerer til beskuerens følelser og ofte til hverdagsfænomener, som alle kan relatere til.
Hjemstedet for installationskunst er x -rummet på Statens Museum for Kunst.
Få store skulpturelle oplevelser på Louisiana.
Tilbage
| | |