| Middelalderens bygninger
Næsten alle spor er væk
Århundrede med brande, krige, saneringer, nybyggeri og forfald har ikke skånet meget fra middelalderen, og i dag er praktisk talt alle bygninger fra perioden væk. En  markant undtagelse, er de mere end 1700 bevarede middelalderkirker. De første kirker var af træ, men fra omkring år 1100 og 150 år frem blev mere end 2000 stenkirker opført. En enorm kræftpræstatation, der ofte blev ledet af lokale bønder eller stormænd.
Fra træ til sten
Da kristendommen blev indført i Danmark var alle bygninger af træ, og der var kun ganske få og små byer. Omtrent samtidig med kristningen af landet skete en gradvis centralisering af magten, og de første konturer af en stat kan skimtes. Kristningen af Nordeuropa betød, at den danske samfundselite i højere grad blev en del af den europæiske kulturkreds, og eksempelvis byggetradition i sten kom til landet. Forekomsten af natursten var meget begrænset og dyrt, derfor blev stenbyggeri hurtigt udtryk for magt og velstand.
Klosterlivet
Middelalderen er uløseligt knyttet til munkevæsnet. I løbet af middelalderen opstod et væld af munkeordner, der rejste rundt i Europa og grundlagde afdelinger af deres klosterordener. Ofte blev klostrene bygget som kopier af andre klostre eller moderklostret, og på den måde var munkene i høj grad medvirkende til at udbrede byggetraditioner på tværs af grænser. i dag kan man fornemmelsen af klosterbyggeriet ved at besøge Æbelholt Kloster ruin eller Karmelitter klostret i Helsingør.
Middelalderens VVS'er
Munkene var gode bygmestre, og i mange klostre blev der installeret bekvemmeligheder som vandanlæg, badstuer og centralvarme. Klostrene blev nogle af middelalderens største og mest imponerede byggerier. Kirken på Cistercienserklostret i Esrum formodes at have været op mod 100 meter lang, og dermed en af nordens største middelalderbygninger.
Læs mere om Esrum Kloster.
 Borge og fæstninger
Middelalderen forbindes ofte med borge. I Danmark har man registreret over 1000 befæstninger, voldanlæg og borge, men de danske anlæg var oftest meget beskedne. Nogle gange bare en træpalisade rundt om en bakke med et udkigstårn på toppen. I dag er der højst ruiner tilbage af middelalderborgene samt enkelte borgtårne som eksempelvis Gåsetårnet i Vordingborg. Det var kun kongen, kirken og enkelte adelsfolk, der kunne bekoste de største anlæg. For kongemagten var borganlæggende en vigtig del af statsopbygningen, og en række anlæg blev anlagt ved havne og hovedveje. Bedst kendt er nok bispeborgen Hammershus på Bornholm eller biskop Absalons borg under det nuværende Christiansborg.
Borgere og bønders boliger
Den almindelige borger eller bondes hus var meget beskedent i forhold til biskopper og kongers bolig. Bindingsværk, lerklining og stråtækte huse var almindelige i middelalderen. Der findes ikke mange rester af originale middelalderboliger, men konstruktionsprincipperne blev brugt på landet helt frem til 1800-tallet. Tegl og stenhuse var en sjældenhed, da stort ingen der havde råd til det eksklusive materiale. Man prøvede faktisk at motivere til at bygge i sten ved at love skattefrihed. Formålet var at mindske risikoen for ødelæggende brænde. Man kan idag stadig se senmiddelalderlige stenhuse i byer som Helsingør, Næstved, Køge og Randers.
Læs mere om Helsingør middelalderby.
 Romansk og gotisk byggeri
Når man snakker om middelalderkirker nævnes ofte romansk og gotisk stil, men hvad er hvad? Den romanske stil er den ældste, og var almindelige i Danmark fra omkring midten af det 11. århundrede til midt i det 13. århundrede. De romanske bygninger er kendetegnet ved en tæt og kompakt konstruktion, med tykke mure og relativt små rundbuede vinduer, heraf navnet rundbuestil. Hvor den romanske kirkestil er præget af tætte vandrette elementer, er det en let og himmelstræbende filosofi der ligger bag de gotiske kirkers udtryk. Gotikken har sit udspring fra det franske kloster St. Denis. Hvor abbeden Suger omkring 1140'erne tog initiativet til en arkitektonisk retning der lod lyset gennemstrømme kirkens rum. I Danmark blev mange romanske kirker med tiden udvidet med gotiske træk og tilbygninger.
 Ur-romanske kirker
På billedet af kirken fra Hjerl hede kan man fornemme den ur-romanske landsbykirke inden der kom våbenhus, tværskibe, sideskibe, tårn og en masse andre tilbygninger på kirkerne. Den simple romanske stil har rødder tilbage i de romerske basilikaer. Basilikaen var en enkel konstruktion med hovedskib og et kor. Mange romanske kirker blev som sagt udvidet med eksempelvis et tværskib, der fik kirkens grundplan til at ligne et kors. En af de største nordiske kirker i romansk stil, er domkirken i Lund.
| | |