KonsekvenserneFlåden sejlede væk, og Danmark erklærede England krig
Blev gjort ansvarlig
Efter danskernes kapitulation den 7. september besad englænderne nu hovedstaden. Da kronprinsen hørte om overgivelsen, reagerede han voldsomt over, hvad han opfattede som et svigt, og da han returnerede til København et par uger senere, blev Ernst Peymann gjort ansvarlig. Han blev stillet for en krigsret og dømt til døden. Senere blev Peymann dog taget til nåde, og siden helt frikendt. Hovedstaden var dog under alle omstændigheder i englændernes magt. Deres krav var hele den danske flåde - inklusiv alt hvad det krævede at udruste den.
Skotter i Søndermarken
Englænderne gik i gang med at udruste flåden, der befandt sig på holmen. Alt der kunne bruges ombord på et skib blev taget med. I København var der et voldsomt had til de engelske soldater, og for at undgå uroligheder, holdt i lejre rundt om byen. De måtte ikke færdes frit inde for voldene. Det holdt dog ikke københavnerne tilbage, og skotterne der lå i Søndermarken med deres ’skørter’ og brune lår, blev et offer for borgernes nysgerrighed.

Flåden sejler væk
Midt i oktober var englænderne klar til at tage af sted. 92 transportskibe sejlede først med alt af værdi fra Holmen. Alt andet blev ødelagt. Tre skibe der var ved at blive bygget på Nyholm, blev alle væltet omkuld og ødelagt totalt. Den 20. oktober 1807 sejlede hele den tidligere danske flåde fra København. 50 orlogsskibe var blevet engelske, og hovedstadens havn stod tom. Danmark gik straks i alliance med Napoleon.
Forargelse
Fra hele Europa var man vrede og forarget over det engelske bombardement, og heller ikke i England var man særlig stolt. Man udsendte sågar en officiel erklæring, hvori man sagde, at man nærede de varmeste følelser for de dansk-norske, men at man handlede på baggrund af truslen fra Napoleon i Holsten. Danmark var dog nu, sammen med Frankrig og Rusland, i krig med England.
Napoleon sendte hjælp
Napoleon sendte hjælp til Danmark i form af et spansk hjælpekorps, der blev indlogeret på Fyn og i Østjylland. De skulle hjælpe ved et eventuelt angreb på Sverige, der nu var Danmark og Frankrigs fjende. Spanierne endte dog med at gøre mere skade end gavn, da de på grund af kuldskær, fyrede for meget op i kaminen på Koldinghus, og slottet dermed nedbrændte. I sidste ende blev angrebet på Sverige aldrig til noget, og spanierne drog hjem under meget møje og besvær fra dansk side.
Den danske handelsflåde gik tabt
Tabet af orlogsflåden betød, at Danmark ikke kunne føre en normal form for flådekrig. De danske farvande var dermed behersket af englænderne, og alle handelsskibe under dansk flag blev opbragt. Mere end 7000 danske og norske sømænd blev sendt til England, hvor de sad fanget indtil krigen sluttede. Det var en katastrofe for dansk handel. Som konsekvens lovliggjorde den danske konge kapervirksomhed mod engelske skibe, og mere end 600 handelsskibe blev under krigen udrustet.
Kanonbåde
Man prøvede nu at opbygge et nyt kystforsvar, og da man ikke havde egetømmeret til de store orlogsskibe, fokuserede man i stedet på små kanonbåde. De var enkle at bygge og krævede ikke store resurser. Overalt i det dansk-norske rige blev de fremstillet, og inden krigen sluttede i 1814, var der bygget 226. Når engelske skibe blev fanget af vindstille i de danske farvande, kunne kanonbådene angribe med deres kanon i fordelsartige vinkler på grund af bådenes åre. Kanonbådene var dog stadig små og udsatte i forhold de større skibe, og nogen større indflydelse fik de aldrig.
Danmark mister Norge
I sidste ende udviklede krigene sig negativt for Napoleon, og i slaget ved Waterloo i 1814 led han sit endelig nederlag. Som den eneste europæiske nation var Danmark hans allierede til det sidste, hvilket landet kom til at mærke ved de efterfølgende fredsforhandlinger. Sverige havde længe været opsat på at indlemme Norge, og da svenskerne stod på allieret side ved krigens slutning, opnåede de deres mål. Det dansk-norske helstat bestod nu kun af Danmark.
Ruin og ny begyndelse
Økonomisk var krigen også katastrofal for Danmark. Den danske handelsflåde var væk, og dermed muligheden for økonomisk indtjening. Allerede i 1813 gik landet statsbankerot. Økonomisk var man i knæ, men til gengæld begyndte kunsten at blomstre. Englandskrigene blev dermed indledningen til, hvad er kendt som guldalderen.
Vend tilbage til turen her.
|