Tilbage til forsiden NyhedsbrevKontaktSitemapEnglishSøg
Tilbage til forsiden
Tilbage til forsiden Netop NuNyhedsbrevKalender




Gå på opdagelse i Det Kongelige Kunstkammer

Læs om raritetskabinetter, eksotiske malerier og renæssances svar på 3D

 

Museernes fælles historie

Hvad har et renæssancekunstværk, en himmelglobus og en 300 år gammel kronhjort til fælles? Genstandene, der i dag kan findes på museerne i København og omegn, stammer faktisk fra et og samme museum: Det Kongelige Kunstkammer i København. Kunstkammeret blev grundlagt under Frederik 3. omkring 1650 og eksisterede godt 175 år.

Fra kunstkammer til moderne museer

Da kammeret blev opløst i 1825 fordelte man størstedelen af genstandene ud på byens nye museer. Genstande fra kunstkammeret lagde på den måde grunden til museer som Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet, Frederiksborg Slot og Zoologisk Museum.

Hele verden på museum

Det Kongelige Kunstkammer blev dannet med forbillede i renæssancefyrsternes kunstkamre. Kammeret var et slags multimuseum, hvor man kunne man gå på opdagelse i alt fra udstoppede dyr, konkylier, nordiske og antikke oldsage til eksotiske genstande fra fremmede lande. Kunstkammeret skulle på den måde være et mikrokosmos, der afspejlede den omkringliggende verden.

På mik.dk kan du læse om nogle af de mest bemærkelsesværdige genstande, der har overlevet frem til den dag i dag:

  
 
   

 
Se også Nationalmuseets side om Det Kongelige Kunstkammer

 


TIP EN VEN
Tip en ven om denne side